Synspunkt fra et Egebjerg

Tanker fra mit hjerte – en blog om kærlighed, livslyst, leg, arbejde, samfund, udsyn, indsigt, sorg, mod, mening, perspektiv…

cropped-cropped-IMG_27991.jpg

Synergi

Kender du aha-oplevelsen, når erfaring fra et livsområde kommer dig til gode et helt andet sted? Jeg tror det sker hele tiden. At det er det, som vi også kalder intuition, livserfaring eller klogskab. Når vi pludseligt fornemmer meget tydeligt, hvordan vi skal handle, selvom vi aldrig har stået i netop denne situation før. At man kan lære fra et felt og overføre til noget helt andet!

Jeg skriver herinde om, hvordan den “legeglæde”, som jeg har i kroppen som den bedste træningsform til surfing, også har inspireret min forskning, menneskesyn og livsbane i det hele taget. Den første tekst, jeg har lagt op på min blog, handler om et begreb, jeg kalder ’Begynderglæde’. Hvordan man kan tilføre inspiration fra et område af sit liv til et andet, når træthed og rutine har sat ind. Hvordan læring og synergi kan opstå på tværs af helt forskellige fagområder og livserfaringer. Og om den følelse af synergi effekter i mit eget liv, som jeg kommer til at skrive om på denne log.

Jeg blev f.eks. en meget bedre skiløber, efter år med windsurfing på landsholdet, selvom jeg slet ikke stod på ski i den periode. Men endnu vigtigere tog jeg fra begge disse erfaringer en følelse af at være i “flow” med mig ind på helt andre områder af mit liv og arbejdsopgaver, hvor de har hjulpet mig til at tune ind på og fighte for den rigtige “følelse” af sync og god energi.

Derfor vil mange af mine synspunkter herinde, flette tanker fra mine egne forskellige erfaringsfelter:

  • forskning i ledelse (- Phd og forsker på DTU Management, CBS og University of Southern California)
  • sport og leg (- landshold og mange årig elitesejler i windsurfing, kitesurfing, ski, wakeboard mv.)
  • arbejde med kunstnere (- har arbejdet med film og kunstprojekter i mange forskellige roller gennem livet, især medvirket til produktion af store dokumentarfilm, og har gået på Filmskolen på USC i Los Angeles)
  • naturvidenskab (- uddannet civilingeniør og nysgerrig på alt! Miljøområdet har været centralt for en del af mit arbejdsliv)
  • spiritualitet (- har interesseret mig hele livet og i perioder næsten taget overhånd, så jeg også erfarede negative faldgruber)
  • naturens skønne verdensorden (- bor og vokset op ved skov og strand…kan ikke trække vejret foruden!)
  • opvækst med forældre, som kom fra så forskellige baggrund og erfaringer, at jeg tidligt forstod, at holdninger blot er et spørgsmål om forskellige perspektiver…og at man godt kan være lykkeligt gift alligevel!
  • kærlighed og venskaber (- gift, skilt, knust – og løftet igen og igen af kloge, kærlige mennesker omkring mig)
  • og alt det andet…det usynlige i livet, det sorte stof overalt, som giver alting tyngde

Og fordi jeg tror, at der kan opstå en synergi, når man tænker viden og erfaring fra et felt ind i et andet. Det har jeg mærket på egen krop – især med min forskning på tværs af fagområder og empiriske felter. Med mit arbejde med dokumentarfilm, som altid spænder over flere formidlingsmæssige fagområder i research, karakterfortællinger, lyd og billedmæssige greb. Som elitesportsudøver, hvor man skal finde roen og styrken indefra, fra sin baggrund og overblik. Og i kombinationen af disse ting…

Jeg er drevet af nysgerrighed på livet 🙂 Så fortæl mig gerne dine historier om, hvad du har lært på et erfaringsområde af dit liv, som du måske har kunnet bruge et helt andet sted?

– Egebjerg

IMG_5534-copy.jpg

22 tanker om “Synspunkt fra et Egebjerg”

  1. Tusinde tak! Der er flere indlæg på vej snarest…skulle lige igennem lidt anden travlhed i disse uger! Dejligt at høre fra jer 🙂

  2. Dine tanker og vinkler inspirerer.
    Din ærlighed giver mod.
    Dit direkte sprog ansporer til handling.
    Glæder mig til mere.

  3. Kære Smukke Christin

    Synspunkter kan man aldrig få nok af og når de kommer fra en så indsigtsfuld og reflekterende person som dig, så kan jeg kun læne mig tilbage og glæde mig til at blive “underholdt”, forundret, overrasket, pirret og ikke mindst udfordret. Du har min begejstring. Go for it:-) Der er brug for dig og masser af plads derude….

  4. Kære kronikskriver.

    Tillykke med en fremragende kronik, hvor du netop påpeger væsentlige kommende slagsider i kommende tider, HVIS vi ikke tænker os om. OG desværre ser det ikke ud som om det sker. ?

  5. Fin kronik du har formuleret i dagens Politiken.
    Og du har ret i hvert et ord.
    Men husk at også indvandrerpiger studerer og får gode uddannelser, og de vil det samme som os danske kvinder- ligestilling.
    Med venlig hilsen
    Lisbeth/læge

  6. Kære Christin Egebjerg.
    Tusind tak for din kronik i Politiken i dag.
    Det er altid dejligt, når nogen tør gå imod den noget så pæne og letkøbte offentlige mening. Du rammer med dine ord nogle af de frustrationer, jeg selv har gået rundt med…

  7. Hej Christin… Tak for din velformulerede kronik… Du har så evigt ret i, at den største fare er “bashing”, at grave sig ned i skyttegrave & slå hinanden i hovedet med generaliseringer.
    Men falder du ikke lidt selv i denne fælde?
    Specifikt falder to ting mig i øjnene:
    Du ser Danmark som en eller anden “færdigstøbt” enhed.
    Det er det jo netop ikke! Der har altid været immigration, også fra lande som danskerne engang fandt var væsensforskellige, fx tyskere, som jo var med til at opbygge civiletaten, forløberen for vort embedsværk (17-19 årh.). Eller den jødiske diaspora fra Rusland efter 1917, som bestemt heller ikke blev set på med blide øjne, især af de nationalkonservative, men også af nogle i arbejderbevægelsen, men som, på trods af deres fremmedartede kultur & værdier (jeg vil påstå netop derfor) bragte vigtige værdier til landet.
    Så hopper vi lige 50 år frem:
    Den anden ting, hvormed jeg synes du blokerer dig selv, er ved at generalisere om muslimer. Jeg har også boet og været i flere muslimske lande, og ingen steder er der en entydighed. Du nævner selv Tunis, og jeg kan ikke forstå at du ikke ser på hvor langt kvinderne dér er fremme i at finde deres retmæssige plads i samfundet, men foretrækker at fokusere på en eks-kæreste, der tydeligvis ikke har lært noget af hvad det foregår i hans hjemland.
    Jeg tror på, at du, ved at gentænke disse to (fejlagtige), i din kronik grundlæggende, præmisser, og gøre brug af de evner, det så klart lyser igennem det du skriver, vil kunne være en stor inspiration for mig og mange andre, i denne nødvendige debat.
    P.s. Hvis der er noget i min udtryksform (ikke argumenter), som blokerer for den gode debat her, så lad mig det endelig vide, også gerne pr mail (som du vel kan se?). Nu har jeg endelig, i sumpen af den bashing der er fremherskende i dagens debat-Danmark, fundet et sted med en tone, der går lige ind. Tak endnu en gang! fedte-fedte 😉

    1. Kære Mitscha, tak selv for et velformuleret svar og i en god tone 🙂
      Jeg medgiver, at jeg også generaliserer, men det kan være svært at formulere noget læseværdigt uden at gøre brug af visse forudfattede konstruktioner, som jo også bor helt ned i selve sproget 😉
      Mht til, at vi alle er migrant-familier (som jeg også nævner i bloggen), så er jeg mest optaget af det med “netto-hastighed” – altså forskellen på tempo i integration og migration, hvor der jo heldigvis i denne tid også er øget indsats på det første. Min kritik og bekymring går da ud til, hvem man vælger at bruge kræfterne på – er det på millioner, som man lokker til at vandre hele vejen op gennem Europa (og svigter de tilbageblevne) eller er det på de, som allerede er her og ikke må tabes.
      Mht til ‘muslimer’ er der den sjove krølle på historien, at min fransktunesiske x-kæreste havde så travlt med at være europæer, at han faktisk var meget aktiv katolik! Det var for omfattende at få den pointe med i kroniken, men mine pointer har faktisk intet med religion at gøre 🙂 Det var hans kulturelle opvækst, vaner og verdensbillede, som han bragte med sig uanset religion. Efter 2 år måtte jeg indse, at han aldrig kom til at vænne sig til at bidrage ligeligt f.eks. i husholdning og dertil en række andre problemer, som han havde med hjemmefra. Han var nok også et særligt uheldigt eksempel…men det illustrerede blot nogle af mine pointer om tidsfaktor, kulturel opvækst og den indsats, som det kræver af nogle villige og stærke omgivelser, hvis han skulle kunne klare sig ligeværdigt i det danske samfund. (Han havde også meget svært ved at passe ind i nogle af de jobs, som ellers blev lagt for fødderne af ham).
      Og jeg er selvfølgelig klar over, at der findes masser af gode eksempler også…kender selv flere 🙂
      Kh Christin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.