Begynder-GLÆDE

Begynder-GLÆDE

Begynder-GLÆDE…Forelskelsen! En ny kæreste, en ny hobby, en ny livsbane, en lille sejr over gørdetselv projektet med at hænge en lampe op, en ny opskrift som lykkes, en ny sport som pludseligt giver mening…

Jeg husker de første ture med windsurferen, hvor jeg endeligt var blevet så god til at plane og den kropslige erfaring, som åbnede en ny verden af vendinger i høj hastighed ved at turde læne kroppen ind i svinget…smack!…rundt til den anden side fuld skrue fremad.

Men som kom trætheden efter mange år til internationale konkurrencer og på landsholdet…pludseligt føltes det som ikke en eneste af disse jibes rigtigt sad i skabet længere? Jeg troede ikke på dem, jublede ikke over dem, kunne med hele min erfaring efterhånden kun se fejlene…Indtil jeg begyndte at kitesurfe og igen oplevede begynderglæden, nu blot fra en ny vinkel, og det gjorde mig også til en bedre og gladere windsurfer og skiløber for den sags skyld.

Jeg bruger den indsigt og kropslige erfaring på helt andre områder. Jeg kan mærke, når jeg er kørt fast i noget… Folk omkring mig taler om, at man bliver ’dårligere’ til alting, fordi man bliver gammel og svag…det tror jeg ikke på!! Jeg ved, at jeg er blevet dårligere, fordi jeg er kørt træt. Ikke andet. Jeg trænger til at gøre noget helt andet, så bliver jeg løftet af begynderglæde ind i nye erfaringer, og er pludseligt god til noget andet. Og det kan jeg tage med mig tilbage til det gamle område som en helt ny synsvinkel.

Man skal ikke være bange for at slippe et område, man er ’ekspert’ på…tværtimod. Så er det tid at skifte synsvinkel, så man kan forstå verden i flere nuancer.

Begynderglæden er også det, som gør børn så meningsfulde for os voksne. For pludseligt oplever vi al begynderglæden igen gennem dem. Vores hjerter svømmer over af medfølelse ved deres første skridt, og uundgåeligt de første fald, at rejse sig op igen…ved deres første venskaber, deres første drømme, alle de erfaringer, som vi kan dele med dem og genleve gennem dem. Perspektivet.

1959871_10152331705453983_6063128342666380319_n

Af samme årsag elsker vi også de voksne begyndere på vores eget felt – genkender jublen over de små forbedringer og føler et gys ved hvert fald. Det er en ur-energi af vækst og eksperimenter, som selve livet og verden er skabt af.

Måske er vi bare kodet til forandring i vores dybeste DNA. Naturen kopierer aldrig…Naturen ER forandring. Begynderglæde er også skaberglæde.

Men skal man så bare skifte ud hele tiden?…forelske sig igen…men også vide, at der kommer en træthed og en rutine? Kan man gå gennem livet på begynderglæde? Eller kan man netop blande sine erfaringer fra et helt andet område og puste nyt liv og energi ind i det gamle?

Kan jeg blive en ny og bedre kæreste ved at kaste mig ud i en ny sport, i stedet for at skifte kæresten ud? Kan jeg løfte mit professionelle niveau ved at opleve begynderglæden på et helt andet område…madlavning, falskærmsudspring, en pilgrimsrejse, et humanitært arbejde…og komme hjem med en ny klarhed, en rygmarvserfaring, jeg ikke kan sætte ord på, men som pludseligt bevirker, at jeg kan være taknemmelig, konstruktiv, lyttende, tilgivende?

Behøver jeg hele tiden at flytte bolig, skifte møbler ud efter årstidens mode, forny min garderobe hver måned? Nye gadgets, ny bil, ny stamcafé, nye venner, nye rejsemål, nye madopskrifter…bliver jeg aldrig mæt??

Et sted på vejen, pludseligt de bevidstløse smagsløg, som aldrig mere kan imponeres…

I forelskelsen og begynderglæden lurer også en forgiftning – et drug og en afhængighed af næste kick.

Men jeg kan VÆLGE at bruge min fornuft til at dosere og prioritere begynder-glæden bevidst – vælge ikke at lade mig rive med af ubevidste drifter men selektere mine nye udfordringer til mig selv.

Glæde mig over glæden! Glæde mig TIL glæden. Fordi jeg ved, at den glæde vil komme et sted sammen med det nye, og på den anden side af min frygt for at fejle.

Og det har intet med alder at gøre – begynderglæde er evig ung!

 – Egebjerg

35694_400817203982_6585560_n